Conduct er inkluderet i en ny-udviklet Corporate Supplier Manual, som skal underskrives af samtlige leverandører før, et samarbejde kan påbegyndes. KRAV OM ETISK SOURCING SAMT DYREVELFÆRD Koncernens Supplier Manual består også af "Ethical Sourcing Requirements" herunder også krav om overholdelse af koncernens dyrevelfærdspolitik. Supplier Manual indeholder følgende produktions tekniske forbud mod: – brug af Sumangali ordningen – anvendelse af bomuld fra Usbekistan – sandblæsning af produkter og for dyrevelfærd forbud mod anvendelse af : – pels – plukning af levende fugle – flåning af ulden af levende Angora kaniner – mulesing i forbindelse med Merino uld – brug af skind og pels fra truede dyrearter – læder fra dyr, der ikke er opdrættet til madindustrien. HANDLINGER OG RESULTATER Det er koncernens opgave at sikre en bæredygtig udvikling af produktionen hos leverandører og konstant hjælpe dem til forbedringer. For DK Company er det vigtigt løbende at følge op på de forbedringer og tiltag, der sker hos leverandørerne. Til den opgave er der ansat medarbejdere i produktionslandene, som løbende besøger leverandørerne og tilser, at krav og specifikationer efterleves. I løbet af 2014 er holdet af dedikerede CSR-medarbejdere både i Danmark og i udlandet udvidet. Ved ansættelse af en CSR-ansvarlig i Danmark har koncernen fået en mere strategisk tilgang til CSR, og har i den forbindelse fået udviklet nye og opdaterede politikker, fået fokus på konsolidering af leverandørkæden på tværs af alle brands samt på intern videns udveksling og kapacitetsopbygning. Der har i løbet af året været afholdt kurser og foredrag for koncernens indkøbs- og designfunktioner omhandlende CSR-politikker og det ny-implementerede corporate test-program. Der har ligeledes været fokus på at udvikle et it-system, der øger effektiviteten af styringen af koncernens CSR-program på tværs af alle brands. Dette arbejde vil fortsætte i 2015. I løbet af 2014 er skabt øget fokus på samarbejde på tværs af brands og på at skabe synergi mellem de enkelte brands indkøbs- og sourcingorganisation. Ved hjælp af et tværgående samarbejde tilstræbes at kunne konsolidere leverandørkæden og dermed øge koncernens indflydelse hos de enkelte leverandører. Dermed gøres det lettere at etablere partnerskaber, der skal til for, at DK Company kan hjælpe dem til løbende forbedringer på de sociale- og miljømæssige områder. Der er etableret et screening-program, der gør, at alle fabrikker bliver screenet af en DK Company-medarbejder inden, der påbegyndes et samarbejde. Formålet med en screening er at undersøge, om fabrikken har udfordringer med brand- og bygningssikkerhed, børne- og tvangsarbejde, samt om fabrikken har de rette tilladelser fra de lokale myndigheder til at drive deres forretning, håndtere farligt affald mv. En screening er ikke lig et audit, men giver en indikation af, hvordan fabrikken vil klare sig til et audit, og om der er potentiale for et samarbejde. Ved sourcing fra de lande, hvor koncernen ikke har en lokal ansat, skal leverandøren udfylde et selv-evalueringsskema, som giver koncernen en fornemmelse af forholdene på fabrikken, samt påbyder leverandøren at tage stilling til fabrikkens performance indenfor CSR. BSCI – BUSINESS SOCIAL COMPLIANCE INITIATIVE I løbet af 2014 er fem gange så mange af koncernens leverandører BSCI auditeret som året før. Der rapporteres i 60 · LEDELSENS ÅRSBERETNING DK COMPANY A/S · ÅRSRAPPORT 2014
Download PDF fil
Byg din egen flipbook